towfiqu-barbhuiya-xkArbdUcUeE-unsplash

Betal med kryptovaluta i Danmark

Kryptovaluta har de seneste år vundet større og større indpas, men i Danmark er der ofte tale om at investere i aktier når man taler om kryptovaluta.

Det virker måske fjernt for dig at man rent faktisk også kan betale med kryptovaluta, men det bliver mere og mere udbredt, og her i artiklen kan du læse hvordan du betaler med kryptovaluta i Danmark.

Anskaf kryptovaluta

Inden du kan betale med kryptovaluta så skal du selvfølgelig have kryptovaluta.
Det gør du ved at anskaffe dig en såkaldt wallet og finde en børs hvor du kan købe kryptovaluta.

Der findes en del forskellige platforme du kan vælge imellem, her skal du satse på at afsætte lidt tid til at sætte dig ind i emnet. 

Betal direkte med kryptovaluta

Nogle butikker, både fysiske og online accepterer direkte betaling med kryptovaluta. Da kryptovaluta bliver mere og mere populært så er der også flere og flere brancher og butikker der begynder at acceptere kryptovaluta som betaling.

Brug en handelsplatform

For at gøre det nemt at have og bruge kryptovaluta er der flere der har specialiseret sig i at lave løsninger så du kan betale med kryptovaluta. Det kan f.eks. være handelsplatformen Coinify, der oprindeligt var dansk, men blev solgt til et canadisk selskab.

Coinify tilbyder flere løsninger til både forbruger og virksomhed der ønsker at handle og betale med kryptovaluta.

Hæv kontanter

Det er endnu ikke særlig udbredt i Danmark, men du kan i hvert fald to steder i København bruge en såkaldt Bitcoin hæveautomat til at hæve kontanter med. 

 

I andre lande er dette en del mere udbredt, især i USA, men mon ikke også fremtiden i Danmark byder på mange flere hæveautomater med forskellige typer af kryptovaluta, i takt med at efterspørgslen stiger. På sigt vil det også være muligt at indsætte kontanter i automaterne og få dem sat ind som kryptovaluta.